Skov


Langt de fleste af vores skovinvesteringer er i USA, Australien, New Zealand og Sydamerika. Når vi investerer i skov, så gør vi det gennem skovfonde sammen med andre investorer.

Vi stiller en række krav til de skovfonde, vi investerer i. Skoven skal være certificeret (fx efter FSC-ordningen) eller blive det inden for en fastsat periode. Desuden skal skovinvesteringer som alle andre investeringer leve op til vores etiske kodeks.

Det er på ingen måde problemfrit at investere i skov. På den ene side kan en skovinvestering være med til at stabilisere afkastet, fordi afkastet ikke svinger med aktiemarkedet, men på den anden side kan der være en række forskellige risici. Svingende valutakurser kan være en stor risiko, men også brand, storm og tørke kan påvirke investeringen.

Især i udviklingslande kan det være en omfattende og meget ressourcekrævende proces, når en skovinvestering skal leve op til vores standarder for arbejdsmiljø og certificering. Men når det lykkes at komme i hus, så har investeringen været med til at skabe jobs og en bæredygtig skovdrift.

Lærernes Pension var det første europæiske pensionsselskab, der gik ind i globale skovinvesteringer, og derfor har vi gjort os en række erfaringer. En konsekvens af vores erfaringer er, at vi har afgrænset vores fremtidige skovinvesteringer til hovedsageligt at foregå i USA, Australien og New Zealand, hvor risikoen ved investeringerne er mindre og afkastene dermed også bedre. 

Vi har fortrinsvis skovinvesteringer i:

  • USA
  • Australien
  • New Zealand
  • Sydamerika

Fungerer hjemmesiden ikke?


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Du kan derfor opleve, at der er noget her på siden, der ikke fungerer, som det skal. Vi udvikler nemlig ikke længere lppension.dk til at understøtte Internet Explorer. Årsagen er, at Microsoft ikke har opdateret programmet siden 2019. Det betyder, at hverken funktionaliteten eller sikkerheden er tilfredsstillende.

Brug en anden browser
Vi anbefaler, at du bruger en af disse browsere:

Du er altid velkommen til at ringe til os på 70 21 61 31, hvis du oplever problemer med vores hjemmeside.