Da klimastrategien blev formuleret i 2018, satte vi en målsætning om at udbygge vores aktie- og obligationsporteføljer med investeringer, som skal bidrage til at begrænse klimaforandringerne. Investeringerne skulle leve op til de samme krav om afkast og risiko som alle andre investeringer.

Det mål er nu indfriet. Værdien af de investeringer, som vi har gennemført med dette fokus, udgjorde 2,1 mia.kr. ved udgangen af 2021. Dertil kommer en investering på 1,2 mia.kr., som blev gennemført i 2022.

Derudover har vi en række andre investeringer, som har nogle positive miljøegenskaber. Det gælder vedvarende energi som vindmøller og solceller, energieffektive danske ejendomme og skov. Værdien af investeringer udgjorde i alt 10,5 mia.kr. 2021. Det svarer til 7 % af vores samlede investeringer.

Eksempler på investeringerne

Vi gav i 2021 et tilsagn på 1,6 mia. kr. til et investeringsmandat bygget op efter et nyt videnskabsbaseret koncept, hvor planetens grænser bruges som pejlemærke for hvilke investeringer, der vælges til. Det kan fx være investeringer i energieffektiviseringer, affaldshåndtering og genbrug samt cirkulær økonomi. I 2022 gav vi et tilsagn på 1,2 mia. kr. til en fond, som fokuserer på vedvarende energi, energieffektiviseringer og på teknologier, der gør landbruget mere bæredygtigt og effektivt, samt metaller, der er nødvendige i omstillingen mod en lavemissionsøkonomi, som fx når der laves batterier til el-biler.

Derudover har vi også investeret i såkaldt ’grønne’ obligationer. Det er obligationsudstedelser, hvor finansieringen er øremærket projekter, der bidrager til anvendelse af fx vedvarende energi, energieffektiviseringer, bæredygtig skovdrift og mere miljøvenlig transport og bygninger. Nogle af udstedelserne har særligt fokus på at investere i projekter i vækstøkonomier, hvor finansieringen er vanskeligere, men behovet for tiltag større. Obligationerne udstedes efter nogle internationalt fastsatte principper.

Næste skridt

Da vi er kommet i mål med den målsætning, bestyrelsen satte i 2018, går vi nu i gang med at fastsætte nogle nye målsætninger i overensstemmelse med det langsigtede mål om netto nul-udledning i 2050.

Vi har en ambition om at reducere CO2-aftrykket af vores investeringer. For at gøre det har vi igangsat et arbejde med at opgøre CO2-aftrykket for vores investeringer. Vi har indtil videre opgjort aftrykket for børsnoterede aktier, obligationer og derivater. Tallene er præsenteret i vores Rapport om samfundsansvar 2021 og kan læses i afsnittet Nøgletal, hvor det også fremgår hvilke usikkerheder, der knytter sig til tallene.

I 2021 indgik vi aftaler med nogle af vores porteføljeforvaltere om at sænke CO2-aftrykket på de porteføljer, de forvalter for Lærernes Pension. Vi lagde vægt på, at disse tiltag kunne foretages uden at gå på kompromis med investeringstilgangen i øvrigt.

I juni 2022 tilsluttede vi os det klimarelaterede investorsamarbejde, Climate Action 100+, som søger at påvirke de 166 største industrielle CO2-udledere i verden til at reducere deres udledninger, bl.a. ved at sætte reduktionsmål for deres CO2-udledninger. Tilslutning til initiativet er en af de indsatser, der indgår i arbejde med vores overordnede målsætning om en netto nul-udledning senest i 2050.

Næste skridt

Som del af vores netto nul-målsætning for 2050 har vi forpligtet os til at fastsætte delmål for nedbringelsen af CO2-aftrykket af investeringerne senest i sommeren 2023. Det er vi nu i gang med. Derudover arbejder vi videre med at få data til at kunne opgøre CO2-aftrykket for flere af vores investeringer.

Vi vil gerne ekskludere de selskaber, som er særligt klimaskadelige, men vi vil på den anden side gerne beholde dem, som er i gang med en omstilling. Det betyder, at vi vil have investeringer i energiselskaber baseret på kul, olie eller gas, så længe deres omstilling er undervejs.

I dag er det en udfordring at få pålidelige data for selskabernes omstillingsplaner. Derfor ekskluderer vi i takt med, at vi får brugbare data. Indtil videre har vi ekskluderet over 250 selskaber pga. deres fossile aktiviteter.

Vi har siden 2017 ekskluderet selskaber, som eftersøger eller udvinder termisk kul. Først med en tolerancetærskel på 25 % og efterfølgende 5 %. I december 2020 udvidede vi kriterierne for eksklusion til også at omfatte kul-, olie-, gas- og energiselskaber, medmindre virksomheden er i gang med en omstilling, der vurderes forenelig med Paris-aftalen.

I 2022 tilpassede vi kriterierne, så nu ekskluderer og frasælger Lærernes Pension fossile virksomheder ud fra følgende tolerancetærskler, hvor:

• omsætningen fra eftersøgning og udvinding af termisk kul, arktisk boring og olieudvinding fra tjæresand maksimalt må udgøre 0%, medmindre virksomheden har forpligtet sig til en omstilling, der vurderes forenelig med Paris-aftalen.
• omsætningen fra eftersøgning og udvinding af olie og gas samt energiproduktion baseret på fossile brændstoffer maksimalt må udgøre 5%, medmindre virksomheden har forpligtet sig til en omstilling, der vurderes forenelig med Paris-aftalen.

Vurdering af ovennævnte virksomheders omstillingsplaner til Paris-aftalen skal tilstræbes at følge de opstillede kriterier for klassificering af virksomheder og deres forpligtelser, som indgår i det rammeværk, som Lærernes Pension anvender i arbejdet med at konkretisere netto nul-målsætningen.
Det betyder, at virksomhederne skal have et langsigtet reduktionsmål for 2050, som er konsistent med global netto nul.

Næste skridt

Vurderingerne fra datakilderne er ikke perfekte, og viden om, hvad der skal til for at nå i mål, kommer løbende til. Derfor vil vi evaluere mulighederne for at forbedre vores metode i takt med, at datagrundlaget bliver forbedret.