Porteføljemanager - alternative investeringer

Søg inden: 24.11.2018

Vil du være med til at løfte en 5 års investeringsplan, og derved blive en succes sammen med et stærkt investeringsteam - så kan det være dig der er vores nye kollega.

Vi ønsker at øge ressourcerne inden for alternative investeringer og søger derfor en selvstændig porteføljemanager, som skal være med til at vælge de helt rigtige investeringer.

Din kommende hverdag
Du vil komme til at arbejde med en vifte af spændende opgaver inden for alternative investeringer, der bl.a. omfatter at:  

  • Medvirke til at udvælge eksterne forvaltere og udarbejde beslutningsgrundlag
  • Arbejde med due diligence processen omkring kontrakter og aftaler
  • Deltagelse i udarbejdelsen af kommende års investeringsbudget og 5 års investeringsplan.
  • Forestå analyser og projekter samt bidrage til samarbejdet med risikostyringsfunktionen.

Alt sammen i tæt samarbejde med dygtige kollegaer.

Da vi arbejder med rådgivere og forvaltere i andre tidszoner, vil der indimellem være behov for fleksibilitet i forhold til arbejdstidspunkter.

Du er med til at sprænge rammerne
Vi forestiller os, at du har en kandidatgrad, fx fra CBS, Københavns eller Aarhus Universitet. Du har 3-5 års succesfuld erfaring med investeringsopgaver, eller du har lavet research som finansanalytiker i en finansiel virksomhed.

Du er kendetegnet ved, at:

  • Du driver og påvirker opgaver.
    Du udviser beslutsomhed og gør tydeligt opmærksom på dine pointer. Du kommer fra et job, hvor du har været en væsentlig bidragsyder til udvikling af porteføljen.
  • Du trives i kontrolleret kaos.
    Du formår at bevare roen, også når du får mange forskelligartede opgaver. Du holder dem i spil og løber dem i mål. Du kan gribe en opgave på farten.
  • Du er sulten efter analyse.
    Du skal analysere dig frem til de mest attraktive muligheder. Du trækker på dine analytiske erfaringer og færdigheder i forbindelse med due diligence.
  • Du er en teamplayer.
    Du siger vi og trækker din del af læsset. Du er vant til at færdes i en uformel organisation, hvor det er naturligt at dele information.
  • Du interagerer med mennesker.
    Du skaber en bred kontaktflade og inviterer til feedback.

Hvem er vi

Lærernes Pension tager sig af pensionsordninger for flere end 140.000 lærere. Vi forvalter en formue på godt 93 milliarder kroner, og har årlige indbetalinger på 5 milliarder kroner. Vi er dannet af aftalepartnere, og er sat i verden for at sikre pensionsdækning til lærerne.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Vil du søge jobbet?

Hvis vi har vakt din nysgerrighed, så send os en ansøgning inden den 24. november 2018 på rekruttering@lppension.dk.

Vi behandler ansøgningerne løbende og glæder os til at høre fra dig.

Som besøgende på siden accepterer du automatisk, at vi bruger cookies. Vi bruger primært cookies til at forbedre brugeroplevelsen og til statistik. Du kan læse om vores cookiepolitik.

Luk

Som besøgende på siden accepterer du automatisk, at vi bruger cookies. Vi bruger primært cookies til at forbedre brugeroplevelsen og til statistik. Du kan læse om vores cookiepolitik.

Luk