Vores idégrundlag
Lærernes Pension er dannet af aftaleparterne på lærerområdet for at sikre lærernes pensionsdækning.
Vores mål er at være blandt de bedste pensionsselskaber.
Vi giver lærerne økonomisk tryghed som pensionister og tryghed omkring deres egen og nærmestes økonomi ved invaliditet og død. Vores pensionsordninger sikrer tryghed for hvert enkelt medlem og bygger på kollektive, solidariske principper.
Det gør vi ved at:
- pensionsordningen dækker bredt, både hvad angår livssituation og familieforhold
- pensionsydelserne sammen med eventuelle offentlige ydelser giver et tilfredsstillende økonomisk grundlag
- lærernes pension beskyttes mod større udsving på de finansielle markeder
- dækningen ved død og invaliditet bygger på kollektive principper
- alderspensionen baserer sig på en livsvarig ydelse
Vi yder lærerne god service og udvikler enkle og forståelige pensionsordninger i dialog med lærerne
Det gør vi ved at:
- give lærerne relevante valg på det rigtige tidspunkt
- kommunikere enkelt og forståeligt, og ved at give lærerne relevant og vedkommende information om egne pensioner
- sikre hurtig og relevant sagsbehandling
- vedligeholde og løbende udbygge vores informationskanaler
- aktivt indsamle medlemmernes ønsker og holdninger på medlemsmøder og via den øvrige medlemskontakt
- dialogen med medlemsforaene har høj prioritet, og ved at såvel bestyrelse som administration er åbne og konstruktive over for medlemsforaenes forslag og ønsker
- være løbende i dialog med lærerorganisationerne og forhandlingsparterne, så pensionsordningerne kan udvikles i overensstemmelse med parternes ønsker og beslutninger
Vi har fokus på lave omkostninger, så mest muligt går til pension
Det gør vi ved at:
- tilrettelægge administrationen med henblik på effektiv drift, herunder udstrakt brug af outsourcing
- tilrettelægge porteføljeforvaltningen med henblik på at holde omkostningerne på et lavt niveau
Vi sikrer lærernes pensioner gennem en sikker, effektiv, langsigtet og etisk forsvarlig investeringsstrategi
Det gør vi ved at:
- fastlægge investeringerne langsigtet for at opnå et højt afkast med samtidig fokus på risikostyring
- sprede den investeringsmæssige risiko og undgå unødig risiko
- sikre, at der er reserver til at dække såvel store, pludselige kurstab som lave afkast over en lang periode
- udvise respekt for mennesker og miljø gennem en etisk kodeks for investeringerne
- arbejde dynamisk med den etiske kodeks, så den følger udviklingen omkring os
- vores porteføljeforvaltere overholder vores etiske kodeks, og ved at vi tager aktivt stilling til overtrædelser af den etiske kodeks
Vi arbejder for, at arbejdsmarkedspensionerne præges af åbenhed, troværdighed og samfundsmæssigt ansvar
Det gør vi ved at:
- samarbejde og fremme åbenhed og troværdighed i pensionsbranchen
- understøtte arbejdsmarkedspensionernes samfundsmæssige opgave som bredt dækkende pensionsordninger
- bygge på åbenhed, dialog og et højt informationsniveau internt og eksternt
Vi arbejder professionelt og ansvarsfuldt
Det gør vi ved at:
- vi er specialister med stor erfaring og høj faglighed, og ved at vi prioriterer medarbejdernes personlige og faglige udvikling
- vores hverdag er styret af etik, åbenhed og ordentlighed
- vi har en organisation, der er fleksibel og handlekraftig med korte kommandoveje