Vi bygger en ny bydel i Aarhus

I 2019 tager vi det første spadestik til en helt ny bydel i Risskov ved Aarhus - Bindesbøll Byen. Visionen er at bygge fire boligområder, som tager afsæt i områdets historiske og unikke udgangspunkt.

Bindesbøll Byen er navnet på en helt ny bydel i Risskov i Aarhus, som med respekt for det fredede gamle psykiatriske hospital og den tilhørende park nu bliver omdannet til en attraktiv bydel et stenkast fra skov, strand og tæt på centrum af Aarhus. 

En samlet investering på ca. 3 mia. kr.
Lærernes Pension, PKA og KPC er gået sammen om at bygge den nye bydel, men med en investering på godt 1,6 mia. kr. står Lærernes Pension for den største del af den nye bydel, og dermed bliver det pensionsselskabets hidtil største ejendomsinvestering. 

I alt forventer konsortiet at bygge 110.000 kvm fordelt på ca. 1.050 boliger. Boligerne vil fortrinsvis være udlejningsboliger i form af både lejligheder og rækkehuse, mens en mindre andel vil være ejerboliger. 

Visionen for Bindesbøll Byen
Det gamle psykiatriske hospital, som er et markant arkitektonisk værk af Gottlieb Bindesbøll, er fredet. Den smukke grønne park foran det gamle hospital, har stor værdi for mange århusianere. Visionen er derfor at bygge fire boligområder, som alle tager afsæt i områdets historiske og unikke udgangspunkt. 

De fire boligområder:

  • Renæssancebyen tager afsæt i Gottlieb Bindesbøll arkitektoniske bygningsværk og de eksisterende stræder.
  • Allébyen er det tættest bebyggede område med etagebyggerier, der samler sig om hyggelige gårdrum, som vi kender det fra byerne.
  • Skovbyen bliver bygget i et område med store gamle træer. De gamle træer bevares og byggeriet integreres med skoven, så nærheden til skoven bevares.
  • I Parkkvarteret bygges der rækkehuse med små haver foran husene, som har videre udgang til den åbne park. 

Inden visionen kan blive en realitet, skal konsortiet i samarbejde med Aarhus Kommune udarbejde områdeplaner og lokalplaner for den nye bydel. I takt med, at de forskellige planer falder på plads og det gamle psykiatriske hospital bliver overflyttet det nye psykiatriske center i Skejby, vil byggeriet gå i gang i etaper. Det forventes at ske senest i 2019.

Fungerer hjemmesiden ikke?


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Du kan derfor opleve, at der er noget her på siden, der ikke fungerer, som det skal. Vi udvikler nemlig ikke længere lppension.dk til at understøtte Internet Explorer. Årsagen er, at Microsoft ikke har opdateret programmet siden 2019. Det betyder, at hverken funktionaliteten eller sikkerheden er tilfredsstillende.

Brug en anden browser
Vi anbefaler, at du bruger en af disse browsere:

Du er altid velkommen til at ringe til os på 70 21 61 31, hvis du oplever problemer med vores hjemmeside.