Valg til Medlemsfora

Måske du overvejer at stille op? Læs mere om regler, muligheder, praktik, frister osv. lige her.

Alle kan være med

Du behøver ikke at vide noget om pensioner, investeringer, overenskomster eller lignende. Du skal bare have en pensionsordning i Lærernes Pension pr. 1. marts 2022.

Du skal bare

  • have lyst til at få indflydelse
  • have en pensionsordning i Lærernes Pension pr. 1. marts 2022
  • være klar til at bruge 12-14 dage over de næste tre år på at mødes med kolleger fra hele landet og med specialister fra Lærernes Pension. 

Når du er med i Medlemsforum, får du

  • indblik i pension
  • indflydelse på, hvordan pensionerne skal være sammensat
  • indflydelse på principperne for investering af pensionsmidlerne
  • ret til at stille forslag til bestyrelsen

Det koster ikke dig eller din arbejdsplads noget: 

  • Du får dækket dine transportudgifter
  • Du bliver frikøbt fra din skole ved heldagsmøder på hverdage. Det betyder at du har mødepligt til møderne i Medlemsforum.

Vil du stille op?

  1. Først skal du oprette dig som kandidat
    Det hele foregår online. Gå til adressen foravalg.dk og klik på ’Stil op’ for at oprette dig som kandidat til enten Medlemsforum Øst eller Medlemsforum Vest.
    Du kan oprette dig frem til og med lørdag den 30. april 2022. 
  2. Så skal du finde fem stillere
    Du skal have mindst fem andre medlemmer til at støtte din opstilling. Det foregår også online. Når du har oprettet dig selv som kandidat på foravalg.dk, kan du fra din kandidat-side invitere dine stillere.
    Du skal bare kende deres mailadresse. Du må gerne invitere flere end fem til at være dine stillere.
    Stillerne skal også have en pensionsordning i Lærernes Pension pr. 1. marts 2022.
    Mindst fem af dine stillere skal være godkendt senest den 30. april 2022.

Bliver der valg?

Når fristen udløber 30. april ved midnat, står det klart, om der bliver valg i enten Øst eller Vest – eller begge steder.

Er der 30 eller færre kandidater stillet op til et af de to medlemsfora, så udgør de opstillede kandidater det nye Medlemsforum Øst eller Vest.

Hvis der den 30. april er flere end 30 kandidater stillet op til et af de to medlemsfora, bliver der udskrevet valg i det forum eller de fora, hvor der er flere end 30 kandidater.

Hvis der bliver valg

Hvis der bliver valg, skriver vi naturligvis til alle kandidaterne og fortæller det.

Selve valget finder (også) sted elektronisk via siden foravalg.dk og valget foregår fra 5. juni til og med den 20. juni i år.

Lærernes Pension sender valgmateriale til alle medlemmer. For langt de fleste vil det ske via eBoks, lige som vi vil sende påmindelser ud pr. mail til de medlemmer, vi har mailadresser på.

Den 21. juni kan valgbestyrelsen godkende valgresultatet, og derefter bliver det offentliggjort på vores hjemmeside, og kandidaterne får direkte besked.

Hvis der ikke bliver valg

Hvis der i ét eller begge områder ikke er flere end 30 kandidater, er de opstillede automatisk valgt, og får straks efter besked om det.

Fungerer hjemmesiden ikke?


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Du kan derfor opleve, at der er noget her på siden, der ikke fungerer, som det skal. Vi udvikler nemlig ikke længere lppension.dk til at understøtte Internet Explorer. Årsagen er, at Microsoft ikke har opdateret programmet siden 2019. Det betyder, at hverken funktionaliteten eller sikkerheden er tilfredsstillende.

Brug en anden browser
Vi anbefaler, at du bruger en af disse browsere:

Du er altid velkommen til at ringe til os på 70 21 61 31, hvis du oplever problemer med vores hjemmeside.