Sådan investerer vi ansvarligt


Når vi skriver, at vi investerer ansvarligt, så er det ud fra nogle bestemte kriterier, som er fastlagt i vores politik for ansvarlige investeringer. Helt overordnet tager kriterierne afsæt i følgende internationale retningslinjer og principper.

  • FN Global Compacts ti principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, anti-korruption og miljø
  • OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder
  • ILO's konventioner om principper og rettigheder for arbejdere

Sammen med de ovennævnte kriterier favner politikken bl.a. også:

  • Nogle kriterier vedr. investeringer i våben, tobak og fossiler
  • En klimastrategi

Vi har også tilsluttet os nogle samarbejder med andre investorer:

  • Climate Action 100+
  • Institutional Investors Group on Climate Change (IIGCC)
  • Paris Aligned Investment Initiative
  • Dansif

Overvågning af vores investeringer
Vi investerer i flere tusind virksomheder. Derfor bruger vi data til at vurdere, om virksomhederne lever op til vores kriterier. Data kommer fra eksterne kilder og dækker en stor del af vores børsnoterede investeringer. Det er vores målsætning at ekskludere de virksomheder, som ikke lever op til vores kriterier, men det er ikke altid entydigt, hvorvidt det er tilfældet.

Vores kriterier udvikler sig over tid, hvorefter vi indfaser dem i vores porteføljer. Tilgængelighed af data og datakildernes kvalitet har en væsentlig betydning for, hvor grundigt vi kan screene virksomhederne. Men også på dette område er der en udvikling i gang.

Det er ikke sort-hvidt
Nogle gange kan vi være i tvivl om, hvorvidt en investering lever op til vores kriterier. Der kan fx være en mistanke om, at en virksomhed bryder med nogle af vores kriterier, og der kan være forlydender fra NGO'er om forhold, som ikke stemmer overens med kriterierne. Hvis der fx er forlydender om, at en virksomhed bryder med menneskerettighederne, vil vi som udgangspunkt afvente, om en offentlig instans, fx en domstol, bekræfter, at menneskerettigheder er brudt, og hvordan virksomheden forholder sig til at rette op og forebygge en gentagelse. Det kan til tider have lange udsigter, og derfor tager vi ind i mellem sager op til en konkret vurdering på baggrund af den information, vi har til rådighed.

Investeringer som ikke er børsnoterede
Vi har også investeringer, som ikke er børsnoterede. Det omfatter investeringer i ejendomme, skov, infrastruktur og virksomheder, som ikke er børsnoterede. For disse virksomheder gælder det, at de også skal leve op til kriterierne i vores politik for ansvarlige investeringer. Det typiske for sådanne investeringer er, at vi binder os til investeringen for en bestemt periode. Investeringerne foretages gennem eksterne forvaltere, og derfor gør vi meget ud af at undersøge på forhånd, hvordan forvalterne sikrer, at investeringerne lever op til vores kriterier.  

Fungerer hjemmesiden ikke?


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Du kan derfor opleve, at der er noget her på siden, der ikke fungerer, som det skal. Vi udvikler nemlig ikke længere lppension.dk til at understøtte Internet Explorer. Årsagen er, at Microsoft ikke har opdateret programmet siden 2019. Det betyder, at hverken funktionaliteten eller sikkerheden er tilfredsstillende.

Brug en anden browser
Vi anbefaler, at du bruger en af disse browsere:

Du er altid velkommen til at ringe til os på 70 21 61 31, hvis du oplever problemer med vores hjemmeside.