Da hvert selskab har oprettet sin egen liste ud fra sine egne kriterier, er der naturligvis forskelle på listerne, og derfor kan et selskab, der er sortlistet af ét pensionsselskab, godt være en acceptabel investering for et andet selskab.

Men naturligvis giver en sådan sammenstilling anledning til at tage et fornyet blik på egne lister og på de andre selskabers lister.

Lærernes Pension er også omfattet af Informations artikelserie, og har haft lejlighed til at kommentere på oplysningerne.

Information har ud fra Lærernes Pensions beholdningsliste og sortliste opgjort, at Lærernes Pension har knap 2,5 milliarder kroner investeret i selskaber, der er sortlistet af et eller flere andre af de 17 pensionsselskaber.

På Informations hjemmeside er det opgjort nærmere, hvilke aktier, avisen har talt med.

https://www.information.dk/densorteliste?lst_srs

Information har givet selskaberne mulighed for at kommentere bladets opgørelser, og Lærernes Pension har givet nedenstående kommentarer til opgørelsen:

-------------------------------- 

I Lærernes Pension reviderer vi vores etiske kodeks hvert andet år. I 2017 supplerede vi det etiske kodeks med et kulfilter med en bagatelgrænse på 25%. I hele 2018 har vi implementeret kulfilteret - altså solgt investeringer i selskaber der udvinder termisk kul til energiproduktion. Vi har fastholdt vores investeringer i energiselskaber, fordi flere og flere energiselskaber leverer energi fra grøn energi - her er Dong Energy/Ørsted skoleeksemplet.

Her i 2019 går vi igen i gang med at revidere vores etiske kodeks samtidig med, at vi er i gang med at udforme en decideret klimastrategi.

I den forbindelse kommer vi til at se på CO2-aftryk af vores investeringer, og her vil vi blandt andet kigge ned i energiselskaber, olieselskaber og lignende selskaber. Der er dog stor forskel på disse selskaber. Nogle af dem har stort fokus på den grønne omstilling, mens andre halter bagefter. For os handler det derfor om at analysere ordentligt på disse selskaber, inden vi træffer en beslutning om, hvilke vi vil være investeret i, og hvilke vi ikke vil være investeret i. Især energiselskaberne er interessante for os, da de har et meget stabilt cash flow og dermed hører til kategorien stabile aktier. 

Helt generelt dækker de overordnede kategorier fint de områder, vi kigger ned i, når vi reviderer vores etiske kodeks. Vi ser dog nogle problemer, når vi dykker ned i de selskaber, i tager med under de forskellige kategorier. Her er et eksempel, hvor vores andel af investeringerne ligger højt:

Kulaktiviteter og minedrift

Her er tale om investeringer i miner, der udvinder metaller; energiselskaber, som leverer energi baseret på fx kul og grøn energi samt kulselskaber som ryger under vores bagatelgrænse på 25%.

Her bliver flere typer af selskaber altså blandet sammen. Hvis I er interesseret i at vise, hvor meget vi har investeret i kul i forhold til en klimadagsorden, så bliver fx disse selskaber problematiske fordi:

• Newmont er et mineselskab, der udvinder guld og kobber.
• CLP Holdings LDT er et energiselskab, som leverer energi baseret på både kul, gas, atomkraft og grøn energi.
• Teck Resources er et mineselskab, der udvinder kobber, guld, zink, sølv og kul til jernproduktion - altså ikke termisk kul til energiproduktion.
• Hos Astra udgør kulproduktion ca. 15%.
• Vi er investeret i Mitsui & Co, men ikke det datterselskab der faktisk producerer kul (Mitsui Matsushima Holding Co.).

Olie-gas

Vi er i fuld gang med en ny klimastrategi, hvor målet er at få et lavere CO2-aftryk på vores investeringer. Her er energiselskaber noget af det, vi kigger ind i.

Tobak

Der er også to eksempler på selskaber, der er problematiske under kategorien tobak. Alimentation Couche-Tard-B, som er vores største investering i denne kategori, er et selskab, der driver tankstationer og dermed sælger tobak, som svarer til mellem 5% og 10% af deres omsætning. Celanese Corp leverer et kemikalie til tobaksproduktion, som udgør 10% til 15% af deres omsætning.