Lærernes Pension sælger aktier og obligationer i Rusland

Med Ruslands invasion af Ukraine ønsker vi ikke længere at være investeret i den russiske økonomi. Derfor er vi gået i gang med at frasælge vores beholdninger af russiske aktier og obligationer.

Vi har fulgt udviklingen tæt
Vi har i et stykke tid fulgt udviklingen i Ukraine tæt, og vi har løbende været i dialog med vores forvaltere om udsigterne. Som mange andre har vi til det sidste håbet på, at konflikten ville blive løst diplomatisk i stedet for denne dybt tragiske situation for Ukraine og Europa.

Nu hvor Rusland har valgt at invadere Ukraine, ønsker vi ikke længere at være investeret i Rusland, og derfor har vi et stærkt fokus på at sælge vores investeringer. Det gør vi så hurtigt, som det er muligt for os. Men som tingene ser ud nu, er der høj usikkerhed om sanktioner og få købere, så vi forventer, at det vil tage noget tid, før vi har solgt alt det, vi ønsker. Lige nu opererer vi med en horisont, som måske kommer til at strække sig over første halvår 2022.

Russiske investeringer en lille del af porteføljen
Vi vil med stor sandsynlighed tabe penge på at sælge de russiske investeringer, da markedet er usikkert, og køberne få.

Men da investeringerne i Rusland udgør en meget lille del af vores samlede investeringer - omkring en halv procent - kommer dette tab ikke til at påvirke vores samlede resultat væsentligt.

Fastholder depotrente

I december fastlagde bestyrelsen depotrenten for 2022 til 6 procent, og den beslutning er der ikke ændret på, så lærerne kan fortsat glæde sig over en høj og stabil forrentning af deres pension i 2022.

Det har vi solgt
I 2020 og 2021 solgte vi vores aktier i de to store russiske banker, Sberbank og VTB Bank, og i energiselskabet Gazprom. Bankerne blev solgt i forlængelse af sanktioner som følge af annekteringen af Krim i 2014, mens Gazprom blev solgt som led i vores klimastrategi.

 

Lærernes Pension har samlet investeringer i Rusland for 475 mio.kr:

  • Russiske statsobligationer for 345 mio.kr
  • Børsnoterede russiske aktier for 129 mio.kr.
  • Virksomhedsobligationer for 0,6 mio.kr.
  • En investering i et unoteret selskab - er nedskrevet til 0.

Tallene er senest opgjort den 2. marts 2022

 

Fungerer hjemmesiden ikke?


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Du kan derfor opleve, at der er noget her på siden, der ikke fungerer, som det skal. Vi udvikler nemlig ikke længere lppension.dk til at understøtte Internet Explorer. Årsagen er, at Microsoft ikke har opdateret programmet siden 2019. Det betyder, at hverken funktionaliteten eller sikkerheden er tilfredsstillende.

Brug en anden browser
Vi anbefaler, at du bruger en af disse browsere:

Du er altid velkommen til at ringe til os på 70 21 61 31, hvis du oplever problemer med vores hjemmeside.

For at bruge chatten skal du acceptere funktionelle cookies. Ønsker du det, skal du klikke på denne tekst - så kommer du til en boks, hvor du kan acceptere cookies.

Når du accepterer funktionelle cookies, accepterer du alle funktionelle cookies på hjemmesiden og ikke kun dem, der knytter sig til chatten.