Kampvalg i Vest - Fredsvalg i Øst

Da fristen for opstilling til Medlemsforum udløb, stod det klart, at der bliver kampvalg i Vest, mens det bliver fredsvalg i Øst

Valg i Vest fra 5.-20. juni

Hele 39 kandidater havde meldt sig til Medlemsforum Vest med de nødvendige fem stillere, og det udløser et valg.

Valget går - lige som et andet valg - i gang 5. juni, men til Medlemsforum kan man stemme helt frem til midnat torsdag den 20. juni.

Valget kommer til at foregå elektronisk.

Af de 39 kandidater er de 21 i forvejen medlemmer af Medlemsforum Vest, og prøver altså at blive genvalgt. 13 er kvinder, 26 er mænd.
Naturligt nok har langt de fleste angivet at være medlemmer af Danmarks Lærerforening, nemlig 29.
Fire har angivet Frie Skolers Lærerforening, to Uddannelsesforbundet, mens to har angivet `Andet` og to ikke angivet tilhørsforhold til en organisation.

Fredsvalg i Øst

Der var 28 kandidater, der ønskede at stille op til valg i Medlemsforum Øst, og reglerne siger, at det først udløser kampvalg, når der er flere end 30 kandidater, så dermed er alle valgt.

I øst er fordelingen 16 kvinder, 12 mænd.
19 fra Danmarks Lærerforening, to fra Frie Skolers Lærerforening og to fra Uddannelsesforbundet, mens fem ikke har angivet tilhørsforhold til en organisation.
16 af de 28 er gengangere fra det afgående Medlemsforum.

Afslutning på Frederiksdal

De to afgående medlemsfora holdt Årsmøde sammen med selskabets bestyrelse på Frederiksdal 3. maj, hvor de blandt andet kunne se tilbage på en periode med mærkbare opstramninger af den etiske kodeks, et tema, der har fyldt en del i debatterne i valgperioden.

De opstillede kandidater - fra begge medlemsfora - kan ses på foravalg.dk

Fungerer hjemmesiden ikke?


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Du kan derfor opleve, at der er noget her på siden, der ikke fungerer, som det skal. Vi udvikler nemlig ikke længere lppension.dk til at understøtte Internet Explorer. Årsagen er, at Microsoft ikke har opdateret programmet siden 2019. Det betyder, at hverken funktionaliteten eller sikkerheden er tilfredsstillende.

Brug en anden browser
Vi anbefaler, at du bruger en af disse browsere:

Du er altid velkommen til at ringe til os på 70 21 61 31, hvis du oplever problemer med vores hjemmeside.