Følg med og hjælp din kollega
Du kan hjælpe din kollega som tillidsrepræsentant ved at vide lidt om pensionsordningen. Du skal ikke være ekspert, men det er en god hjælp, hvis du er klar over, hvornår din kollega eller dennes efterladte kan få udbetaling fra pensionsordningen, fx hvis din kollega
- planlægger at gå på pension
- har mange sygedage eller bliver sygemeldt
- dør og har efterladte, som skal hjælpes videre
Du kan også hjælpe din kollega ved at tale med hende om pension i andre situationer, fx hvis din kollega
- er ny i jobbet
- vil søge om orlov
- fratræder jobbet
Hold et informationsmøde om pension
Vi kommer gerne ud til jer på arbejdspladsen og fortæller om pensionsordningen. Det er jer, der arrangerer mødet, og der skal være mindst 20 overenskomstansatte til stede. Så kommer vi ganske gratis.
Send en mail, hvis du vil holde et møde selv
Vi holder også møder for medlemmer, som nærmer sig pensionsalderen, hvor vi fortæller om pensionsordningen, fx om hvad man kan få, når man går på pension, hvordan pensionsordningen spiller sammen med efterløn og folkepension samt hvordan skattereglerne er ved udbetaling.
Pension er ikke det, vi taler mest om
Det er vigtigt, men de færreste synes, det er spændende, så pensionspapirerne ryger over i bunken. Tillidsrepræsentant Anders Ohlsen fra Trekronerskolen i Roskilde fortæller om, at både han og hans kolleger ikke engagerer sig voldsomt i deres pensionsordning. Han overvejer dog at stille op til det kommende valg til Medlemsforum Øst.
Læs TillidsPOSTEN
Hold dig informeret
I TillidsPOSTEN tager vi aktuelle emner om pensionsordningerne op.
Du får automatisk TillidsPOSTEN sendt via de faglige organisationers TR-udsendelser.
Du kan også læse dem her.
Medlemsservice
Send en mail
Eller ring til os på
70 21 61 31
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
Fredag 8.30 - 15.30
