Om Lærernes Pension
Lærernes Pension administrerer pensionsordninger for 120.000 lærere inden for folkeskolen, de private skoler, voksenundervisning og flere andre områder.
Vi er til for lærerne og koncentrerer os om at give lærerne gode pensionsordninger og lave omkostninger. Vi har en lille effektiv administration og et højt serviceniveau via serviceselskabet Forca.
Højt afkast og høj vækst i 2009
Lærernes Pensions afkast var med 12,9% før skat blandt pensionsmarkedets bedste i 2009. Det viser den offentliggjorte Årsrapport 2009.
"Det flotte afkast blev opnået trods en forsigtig og sikker investeringspolitik. Det gode resultat er medvirkende til, at vi fremover kan klare selv meget store stød på de finansielle markeder”, siger administrerende direktør Paul Brüniche-Olsen.
Depotrente 2010
Vi har fastsat depotrenten fra 1. januar 2010 til 2,95 pct. før pensionsafkastskat – svarende til 2,5 pct. efter pensionsafkastskat
Afkastet for 2009 var på 12,9 pct., og det er et flot resultat. Når vi alligevel vælger at holde depotrenten på 2,5 pct. efter skat i 2010, så skyldes det, at vi ønsker at polstre os yderligere, så vi fortsat kan modstå eventuel turbulens på aktiemarkederne og konsekvenserne af en faldende rente.
