Selskabet afholder alle omkostninger i forbindelse med de planlagte møder og årsmøder. Medlemmernes udgifter til befordring til og fra møder bliver refunderet af selskabet. Befordringen skal ske billigst muligt, dog med hensyntagen til bekvemmelighed og tidsforbrug. Selskabet frikøber medlemmerne til deltagelse i dagsmøder, til årsmødet, konferencer og udvalgsarbejde på hverdage efter behov. Behovet afgøres af, om medlemmet er nødt til at frikøbe sig for nogle timer for at kunne nå frem til mødet og deltage. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren er en faglig organisation.
Refusionen svarer til løn og pension for de aftalte antal timer, som et medlem af medlemsforummet ønsker sig frikøbt for at kunne deltage i et møde, dog kan der pr. dag maksimalt refunderes, hvad der svarer til en gennemsnitlig arbejdsdag på 7,4 timer. Refusionen sker direkte til medlemmernes arbejdsgivere.