
- Bopæl: Svendborg
- Arbejdsplads: Rantzausminde Skole, Svendborg
- Faglig organisation: DLF
Hvem er jeg?
Jeg er uddannet fra Blaagaard statsseminarium i år 2000 med liniefag i idræt og fysik/ kemi. Flyttede herefter til Svendborg og er nu overenskomstansat overlærer på Rantzausminde skole. Mit primære arbejdsområde er overbygningen, samt funktionslærer for skolens handicappede elever.
Sammen med kæresten Rikke har vi to dejlige børn, Laurits fra oktober 2006 og Ella fra september 2009.
Kodeord: Impulsiv, konsekvent, omsorgsfuld.
Hvad vil jeg arbejde for?
•en synlig, oplysende og velfungerende hjemmeside til gavn for alle, med eller uden indsigt i pensionsforhold.
•en optimering af den elektroniske medlemsservice og en reduktion af de administrative udgifter.
•at sikre en ansvarlig investeringspolitik.
•at samarbejdet mellem LP og vore organisationer bedres, så vilkårene på arbejdspladserne minimerer risikoen for arbejdsbetinget førtidspension.
•ligeværdige vilkår for 93-gruppen
Kort sagt vil jeg gerne bidrage til at Lærernes Pension arbejder med hensyntagen til nutidens krav og fremtidens udvikling.