Grønt lys for lærerne
Finanstilsynet har på baggrund af det lave renteniveau bedt alle pensionsselskaber om at foretage en ekstraordinær indberetning af deres solvenssituation – den såkaldte trafiklysopgørelse.
”Opgørelsen viser, at Lærernes Pension er i grønt lys, og at vi ikke har problemer med at leve op til vores garantier. Det betyder, at vi kan fastholde den investeringsmæssige risiko, som er nødvendig for at give gode pensioner til vores medlemmer, siger investeringschef i Lærernes Pension Morten Malle.
Branchen i dialog med finanstilsynet
I øjeblikket er vores brancheorganisation Forsikring & Pension i dialog med Erhvervsministeriet og Finanstilsynet for at finde en løsning, der kan hjælpe de selskaber, som er i problemer.
”Den lave rente gør det svært for nogle pensionsselskaber at opfylde deres garantier. Selvfølgelig gør den lave rente ondt hos alle pensionsselskaber, men Lærernes Pension har en høj solvens og er derfor ikke i problemer”, siger Morten Malle.